Hvor meget af vores skolegang går ud på at gentage, og huske udenad, andres lærte erfaringer og observationer ud fra en lærebog? Hvis man er god til udenadslære og parere ordrer fra lærerne og professoren, med andre ord gøre som der bliver sagt, betyder det så at man er klog?

Hvis man er en skuespiller der har til opgave at huske replikker udenad i en forestilling. Hvor man skal påtage sig rollen af en anden person. Er dette ikke akurat det samme som vi gør i skolen? Hvis en skuespiller skal spille rollen som fysikeren, Albert Einstein, og kan alle hans lærte replikker udenad, E=MC^2, vil det så sige at han er en fysiker på lige fod med ham han portætere? Eller nærmere at han, skuespilleren, lever sit liv ud fra andres replikker. Det at kunne huske bider af information er ikke det samme som at have et solidt vidensgrundlag indenfor et felt, uagtet det er naturvidenskab eller andet. En uddannelse er ikke noget andre kan give en, det er en dyrebar gave man kan give sig selv.

Min egen observation er at hvis man har "en god hukommelse" sætter mange mennesker det alig med at man må være et super geni. Sandheden er dog den at vi alle kan lære at træne vores hukommelse til at huske bedre og der er teknikker man kan gøre brug af som man blandt andet kan læse om i bogen "Unlimited Memory" af Kevin Horsley.

Et spørgsmål hænger dog stadig ved. Hvad vil det sige at få en uddannelse og at blive til et såkaldt dannet menneske? Måske vi skal gøre op med fabriksmodellen, som vores moderne skolegang er blevet designet efter, hvor input er påvirkelige børn og output er et ungt menneske med en papirlap i hånden og en håbefuld fremtid. Måske vi skal begynde på ny med at gentænke det at gå i skole.